Papirprocessen​

Historien bag håndlavet Nepalesisk papir

Hemmeligheden bag papirfremstillingen er `Lokta` planten, som vokser i bjergregionerne i Nepal. De mest egnede arter findes mellem 1500 og 3000 meter over havets overflade. Nepaleserne høster ca. 4-5 år efter de første skud er kommet frem. Når man skærer planten tilbage, gøres det på en måde, så man sikrer, at nye skud kommer frem igen, og man derved sikrer bærerdygtigheden. Det er barken fra planten, som bruges til papirfremstillingen.

​

Processen fra grenene bliver høstet og til det færdige papir er klar, er lang og involverer mange mennesker. Der findes der ingen veje eller motoriserede køretøjer i de Nepalesiske Himalayaregioner, så al transport foregår derfor til fods. Når pulpen (papirgrøden) er klar, så lægges de på rammer, som tører på markerne. Hvis papiret efterfølgende skal indfarves, ligges det på store stål plader, som ligeledes tører i solen. Derfor er man også afhængig af vejret, når der skal produceres en ordre. I hele processen bruges et minimum af strøm, da dette i perioder kan være ustabilt eller helt fraværende.

​

Man kan ikke præcist sige, hvornår man begyndte at producere lokta papir i Nepal. Men i de nationale arkiver i Kathmandu, kan man opleve de hellige buddiske skrifter `Karanya Budha Sutra`, som netop er skrevet på dette papir, og kan dateres helt tilbage til ca. 1.-9. århundrede efter Kristi.

Dette siger blandt andet noget om papirets holdbarhed, men det er kun en af de mange kvaliteter papiret har. De lokale i Nepal har i mange år brugt papiret i medicinsk øjemed. Bl.a. mener man, at når man sætter papiret i blød, og drikker vandet derfra, kan man lindre muskelsmerter, polypper o.a.

​

​Derudover bliver papiret brugt til at stoppe blødende sår, og insekt bid. Man pakker også medicin og andre varer ind i det, da at det ikke bliver ødelagt af insekter. Desuden er det også meget populært til at lave drager med - grundet holdbarheden.

​

​De mennesker, som er tilknyttet fremstillingen af papiret til vores varer, sikres fast arbejde og børnene går i skole. Derved forhindres flytning til storbyen, som alt for ofte fører til et liv i fattigdom. Nogle af vores producenter ansætter primært kvinder, som pga økonomien sjældent får mulighed for at gå i skole.